|
|
|
 |
Virksomhedsoplysninger
Navn: Gypsy Queen
Postadresse: Askemosehus, Middelfartvej 265, DK-5464 Brenderup, Danmark
Telefon nr.: +45 6446 1465
E-mail: scrap(a)gypsyqueen.dk
CVR nr.: 26599296
Virksomhedsform: Personligt ejet firma ved S. Thomsen
Etableringsår: 2002.
|
|
 |
|
 |
Om Gypsy Queen og idéen med webstedet
Jeg er født i 1973, og spørger I min mor (eller min gamle klasselærer) vil hun nok fortælle, at jeg har haft en blyant i den ene hånd og en saks i den anden, siden jeg var to år gammel. Hele mit liv indtil nu, har på den ene eller den anden måde drejet om en kreativ aksel.
Jeg har lavet scrapbøger så længe jeg kan huske, siden jeg var en lille pige har breve til familie og pennevenner altid været fyldt med klistermærker, udklip fra ugeblade og tegninger, alle mine fotoalbum og dagbøger ligeså. Et af højdepunkterne i mit liv var, da jeg opdagede amerikansk scrapbooking i starten af 2000.
I starten brugte jeg flere timer om dagen på internettet, hvor jeg surfede gennem det ene galleri efter det andet. Jeg var fuldstændig fanget fra det første øjeblik og på samme tid forbavset over pludselig at finde ud af at min hobby havde et navn. Jeg var som tryllebundet af idéerne og mulighederne i alle de spændende materialer, de havde i USA.
Jeg er så heldig at have familie i USA og et arbejde, som af og til bragte mig derover, så jeg begyndte at fylde kufferten, når jeg var afsted.
Alligevel sad jeg hjemme ved mit eget arbejdsbord igen og blev mere og mere frustreret over, at jeg ikke havde nogen at dele min interesse med herhjemme.
Jeg var medlem af nogle store amerikanske grupper på internettet, men følte mig alligevel aldrig som en del af deres fællesskab. De snakkede løs om nye materialer og papirer i deres lokale scrapbutik og mødtes til crops hos hinanden. Jeg prøvede nogle gange at bestille materialer over internettet, men blev irriteret over de mange problemer med mit "udenlandske" kreditkort og de store ekstra regninger for fragt, told og moms.
I stedet for at sætte mig ned og vente på at noget dukkede op, besluttede jeg mig for selv at gøre en indsats for scrapbooking i Danmark. Mit højeste ønske for projektet, var at skabe et fælles mødested for danske scrappere, hvor vi kunne snakke sammen, udveksle idéer, få hjælp, inspirere hinanden og udstille vores scrapbøger. Så i 2004 gik GypsyQueen.dk i luften med Danmarks første galleri og forum til scrapbooking, og oven i købet en kæmpe butik med smukke papirer og lækre dimser til at finansiere sitet.
|
|
 |
|
|