Her er lige et ekstra billede af scrap-fængsel layoutet.
Allerede da jeg sad med de to billeder var jeg klar over at jeg ville få et problem med at få plads til teksten på dette layout, så jeg måtte lige tænke lidt alternativt for at få det hele med på én side.
Det lille billede af Brogaard i fængsel er kun sat fast med en enkelt brad og kan drejes. Når layoutet sidder på sin plads i albummet, sidder billedet helt lige, men under det blev der plads til den tilhørende tekst.
Det store billede blev mattet og sat fast med tre strimler dobbeltlæbende tape, så der er en lomme bag det, med plads til en stor tag som kan trækkes op.